Bearnaisesauce

Det er ikke altid det lykkes første gang, men op på hesten prøv igen.
Øvelse gør mester, og hvis man selv arbejder fra bunden, rammer man på et tidspunkt toppen. Og så er det uden diverse e-numre og andre tilsætninger.

  • Start med lav en essens:
  • 1dl. god vineddike
  • 1dl. vand
  • 1 skalotteløg, fint hakket
  • peber
  • 2-3 stilke estragon, ribbet for blade. Gem bladene

Alle ingredienser til essensen kommes i gryde, koger ca. 15 min. Skal koge ind til det halve .
Stilkene fjernes.
Stilles til afkøling, til den når rumtemperatur.
Løgstykkerne kan fiskes op, eller man kan lige give essensen en hurtig tur med stavblenderen, eller man kan bare lade dem være. Et temperament spørgsmål.

  • Bearnaisesaucen:
  • 1 dl. essens
  • 4 æggeblommer
  • 250g smør, smeltet ved svag varme
  • salt og peber
  • estragon bladene uden stilk, hakket fint

Brug evt. et stegetermometer når bearnaisen skal piskes sammen. Må ikke komme over 70grC på noget tidspunkt.

Æggeblommer og essens piskes sammen over svag varme, skal opnå en cremet konsistens.
Tages af varmen, det lune smeltede smør tilsættes langsomt (lidt af gangen) under stadig piskning.
Krydder med salt, peber og estragonblade.
Lige inden den skal bruges varmes den langsomt op under omrøring. Pas på med varmen, så den ikke skiller.

Når du første gang serverer egen lavet bearnaisesauce, er det helt ok at være MEGET stolt.

fransk – steg – bøf- sauce – sovs –