Citronfromage

En rigtigt 80ret der stadig holder.
Dejlig frisk, så man for renset munden.
Opskrift passer til 4 personer.

  • 3 citroner
  • 3 æggehvider pasteuriseret
  • 125 g sukker
  • lidt fint salt
  • 2 dl piskefløde
  • 3 blade husblas
  • 4 æggeblommer pasteuriseret
  • 2 dl piskefløde til pynt
  • lidt reven citronskal til pynt



Brug endelig økologiske citroner, de er nemlig usprøjtede.

Riv skallen af citronerne på et fint rivejern, tag lidt af (ca. ½ citron) fra til pynt.
Saften presses af citronerne.
Æggehviderne piskes stive, med 25 g af sukkeret og saltet.
Pisk fløden til let flødeskum.
Husblas ligges i koldt vand, vandet skal dække.
Æggeblommer og 100 g sukker piskes til en luftigt æggesnaps.
Citronskallen og ½ af citronsaften piskes i æggesnapsen.
Husblas taget op af vandet, klemmes for vand, smeltes over svag varme i det vand der stadig hænger ved, Den resterende citronsaft kommes ved husblas, så den køler lidt ned.
Vend husblas i æggesnapsen. Vend dernæst flødeskummen i, og til sidst de stive hvider.
Hældes i en skål, eller fordeles i portionsglas.
Stilles på køl, meget gerne 5-6 timer så den rigtig sætter sig.

dessert – frugt – dansk –