En kyllingeret der næsten passer sig selv.
Er også ganske passende til tilberedning på grillen.
Tilbehøret tilberedes sammen med kyllingen. Det hele bliver så saftigt at der ikke behøver andet sauce til end væden der ligger fadet efter endt tilberedning
- 1 Kylling
- 10 stilke estragon
- 50 g smør
- 1 stk. økologisk citron
- salt og peber
Tilbehør: - 500 g små kartofler
- 2 stk. persillerødder
- 2 spsk. olivenolie
- salt og peber

Kyllingen renses og tørres godt af.
Brystskindet løsnes forsigtigt med en finger, smør og halvdelen af estragonstilkene presses ind mellem skindet og brystkødet.
Salt og peber kom ind i kyllingen. Citronen skæres i mindre stykker, kommes ind i kyllingen sammen med de sidste estragonstilke.. Gnid kyllingen udvendig med salt og peber.
Kyllingen placeres i et stort ildfast fad med brystet opad. Kommes i forvarmet ovn (eller grill) ved 200gr. gives 1 time 15 min.
Og tilbehøret.
Kartoflerne deles i halv, Persillerødderne skrælles og skæres i mindre stykker.
Bland kartofler, persillerødder, olivenolie og salt og peber godt. Det hele kommes ved kyllingen de sidste 30 min., af stegetiden.
Kyllingen parteres, og serveres med rodfrugterne overhældt med lidt af saften der er i ildfadet.
Variation:
I stedet for eskadron kan man prøve med andre krydderurter, f.eks. persille eller basilikum
Rodfrugterne kan også varieres i det uendelig, men pas på med rødbeder, de giver farve.
Prøv evt. også at pensle kyllingen med olivenolie og drys med lidt karry!
fjerkræ – grill – dansk –