Hjertemuslinger og pasta

Frisk hjemmelavet pasta er næsten et must til denne ret, men selvfølgelig …….
Lidt brød og en salat passer fint til.
Passer fint til 2 personer, eller som forret til 4 personer.

  • ½ kg hjertemuslinger
  • 3 fed hvidløg
  • 1 fennikel
  • 1 dl hvidvin
  • 1 dl pastavand
  • 25g smør
  • et skvat pernod
  • salt og olivenolie
    Frisk pasta, ca. 250g



Pernoden kan udelades, men den giver absolut retten det sidste pift.

Vask og skrab muslingerne grundigt, kasser de muslinger der forbliver åbne efter lidt bank mod bordet.
Kog den friske pastaen i 4 min., eller efter anvisning på pakken. Gem 2 dl af kogevandet.
Fennikel og hvidløg snittes fint på mandolinjern, eller i hånden.
Hjertemuslingerne kommes i en gryde med lidt olivenolie steges ca. 1 min.
Hvidløg og fennikel tilsættes, steges med uden det tager farve,
Hvidvin og 1 dl. pastakogevand samt pernoden tilsættes.
Det hele dampes under låg i 4 min., ryst gryde et par gange.
Muslinger der ikke har åbnet sig kasseres! kom evt. lidt mere kogevand ved.
Kom pastaen i gryden til muslingerne, giv et opkog.
Gryden tages af varme og smørret røres i.
Serveres omgående!

italiensk – pasta – skaldyr – muslinger –