Mørbradbøf

Gammeldags mørbredbøf
Til 4 personer, eller til frokostbordet som lun ret.
Hører i hvert fald til på mit julebord.

  • 2 stk. svinemørbrad
  • olie og smør til stegning
  • salt og peber

Til saucen bruges:

  • 2 dl bouillon
  • 2½ dl fløde 18%
  • maizenamel
  • kulør

2 mørbrad skal gerne give 10-12 bøffer!

Serveres med bløde løg.
Til frokostbordet kan det laves dagen før, og så lunes i ovnen, på dagen.

Som varm ret ville jeg bare give masser af bløde løg og kogte kartofler til.

Afpuds mørbradene, skæres i 3 cm tykke skiver. Bankes let med håndroden.
Brunes i olie-smør, 1 min. på hver side. Steger videre ved middelsvag varme i 3-4min. på hver side.
Mørbradbøfferne tages af panden, krydres med salt og peber. Dækkes med stanniol, for holde på varme, medens saucen laves.
Kog panden af med bouillon, lad det koge lidt ind. Fløden tilsættes, koges Yderligere 2-3 min.
Jævn med maizenamel udrørt i lidt vand. farv med kulør. og smag til med salt og peber.
Serveret med bøfferne på fad, og saucen hældt over!

frokost – dansk – jul – svinekød –