Brug meget gerne friske bær i højsæsonen, kan dog også laves med frosne bær, men friske er nu nummer 1.
Ikke altid en kage der kan skæres i pæne stykker, øs derfor op med en stor ske.
Nydes kold flødeskum, eller cremefraiche til. Eller serverer lun med en kugle vaniljeis
- Dejen
- 250g hvedemel
- 125g blødt smør
- 2 spsk. flormelis
- 2 æggeblommer
- 2 spsk. vand
Cremen: - 2½ dl sødmælk
- 2½ dl fløde
- 3 æggeblommer
- 50g rørsukker
- 2 tsk. majsstivelse
- 1 vanijestang
Fyld: - 450g blåbær
- 150g rørsukker
- 2 spsk. hvedemel
- 1 citron, fintreven skal
Dejen:
Smørret smuldres i melet, de øvrige ingredienser tilsættes og dejen samles hurtigt.
Dejen hviler i køleskab ca. 20 min.
Dejen rulles ud og placeres i et smurt tærtefad på 20 – 30 cm.
Tilbage i køleskabet mens fyld og cremen laves.
Cremen:
Æggeblommer, sukker og majsstivelse piskes sammen i en gryde, flæk vaniljestangen, kommes i æggemassen sammen med mælk og fløde.
Bringes langsomt i kog under omrøring, koges et min., tages af blusset og køler af.
Fyld:
Rørsukker, citronskal og mel blandes godt sammen, vend blåbærrene i sukkerblandingen, brug endelig hænderne til dette arbejde.
Bagning:
Forbag bunden i 10-15 min. ved 200grC
Tages ud af ovnen, fyldet kommes i, og cremen hældes over.
Bages ved de 200grC i ca. 35 min.
Køles af inden serveringen!
Amerikansk – tærte – bagværk – kage – efterår