Karrykål

En ret der giver en god mæthed.
Passer til 4 personer.
En sund ret uden alt det der stivelse fra pasta og kartofler!
Gulerod kan helt eller delvis erstattes af ærter, bønner, peberfrugt.

  • 500g snittet hvidkål
  • 400g groft revet gulerod
  • 500g hakket oksekød
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • rapsolie
  • 2 spsk. karry
  • 1 grønsagsbouillon opløst i 2dl vand
  • salt og peber

Hvidløg og løg hakkes fint, svitses i olien, til de er bløde.
Oksekødet steges med til det har skilt sig og fået farve.
Karry kommes ved, det hele vendes godt rundt.
Hvidkål, grønsager og bouillon kommes ved, vendes igen godt rundt.
Koges 10-15 min. til kål og grønsager er bløde.
Smag til med salt og peber.