Kylling – langtidsstegt


God ting tager den tid det tager.
Serveres med æble-sellerisalat hvor kyllingestykkerne er udeladt.
En dejlig let, men mættende ret. Super god på terrassen en sommeraften, sammen med et glas kold hvidvin.
Passende til 4 personer.

  • 1 kylling mindst 1½kg.
  • 3 kviste persille
  • 2 kviste merian
  • 2 æbler
  • 25 g blødt smør
  • salt og peber


Kan man styre varmen på grillen er denne opskrift også rigtig god på grill, ved indirekte varme.

Kyllingen renses og duppes tør med køkkenrulle.
Det ene æble skæres i både, det andet i tynde skiver, husk fjern kernehus.
Kyllingen krydres indvendig med salt og peber, stoppes med æblebåde og stilke af persille og merian.
Med 2 fingre løsnes skindet over kyllingebrysterne, pas på der ikke går hul i skindet.
Æbleskiver og smør kommes i lommerne der er lavet over kyllingebrysterne.
Kyllingen ligges i ovnfast fad, og steges i forvarmet ovn ved 125grC. i 3 timer.
Skal være så mør at kyllingelårene næsten er faldet af af sig selv.
Deles i mindre stykker og serveres.

kylling – dansk – grill – langtidsstegt –