Absolut min fortrukne tartelet, men ikke almindeligvis denne man møder ude i verden. Har ellers en dejlig friskhed, og er en rigtig god forret.
Opskriften beregnet på ca. 15 tarteletter.
- 300g friske asparges, grønne
- 275g små fiskeboller, dåse
- 200g rejer
- 50g smør
- 4 spsk. hvedemel
- 2 dl. piskefløde
- 1 dl. Aspargesvand
- salt og hvid peber
- citronbåde og dild til pynt
Er der ikke friske grønne asparges, kan man bruge dåseasparges. Husk at gem 1dl. af aspargesvandet.
De grønne asparges giver rettes i frisk pust.
Skær det nederste af aspargesstokken, skær hovederne af, stokkene skæres i mindre stykker.
Stokkene koges i letsaltet vand i 8-10 min. hovederne koges med de sidste 3 min.. Tag hovederne fra, gem 1 dl. kogevand, lad stokkene dryppe af i en sigte. Fiskeboller afdryppes, rejer ligeså.
Smørret smeltet, mel røres i, tilsættes aspargesvand og fløde under piskning, og lidt væde af gangen. Sovsen bliver dejlig tyk.
Koges op under gennem piskning, smages til med salt og peber.
Fiskeboller og aspargesstokke kommes i sovsen, varmes igennem.
Lige før serveringen vendes rejerne i.
Anret i forvarmede tarteletter, pynt med aspargeshoveder og dildkviste
Serveres med citron både til.
forret – frokost – dansk – jul –