Græskarsuppe

Når blæste rusker, og regnen falde tungt ude i haven er det suppetid.
Denne lækre suppe skal nydes brændende varm.
Giv gerne suppehorn til, eller et lækkert brød.
Opskriften passer til 4 personer.

  • 1 hokaidogræskar
  • 1 løg
  • 1 hvidløg helt
  • 3/4dl olivenolie
  • 3/4 l grønsagsbouillon
  • 1½ dl fløde
  • olivenolie
  • salt og peber

Den yderste skal af løget fjernes.
Græskaret halveres og kernerne fjernes med en ske.
Græskar, løg og det hel hvidløg ligges i bradepande. Dryppes med olivenolie.
Bages i forvarmet ovn ved 200grC. i 50-60 min. til alt er gennembagt.
Lad det køle lidt af.
Løget halveres, den bløde indmad skrabes ud. Hvidløgsfeddene smuttes ud af skallerne.
Indmaden skrabes ud af græskaret.
Græskar løg og hvidløg blendes med bouillonen.
Den blendede masse kommes i gryde, fløden tilsættes og det hele gives et opkog.
Smag til med salt og sukker.

Ved servering dryppes med lidt olivenolie (små perler) og et godt drys frisk kværnet peber.

suppe – efterår – dansk –