Kantarelsauce

En helt fantastisk sauce, der er perfekt til vildt.
Passer også ganske godt til bøffer og oksestege.
Saucen er meget kraftig med masser af smag.

  • 100 g kantareller delt i mindre stykker
  • 1 stk. finthakket løg
  • 1 stk. persillerod i små tern
  • 2 dl. kalvefond
  • 1 dl. hvidvin
  • 2 dl fløde
  • smør
  • salt og peber

Kantarellerne steges ved høj varme i en klat smør, steg til væden er væk.
Tages af panden. Løg og persillerod steges et par min. til de begynder tage farve.
Kalvefonden tilsættes, småkoger 10 min.
Fonden sigtes over i en gryde, løg og persillerod kasseres.
Giv fonden et opkog, tilsæt hvidvinen. Koges lidt ind.
Tilsæt fløden, og lad det tykne lidt under omrøring.
Kantarellerne kommes i gryden, saucen koges ind til en passende tykkelse.
Smages til med peber, og måske lidt salt.

efterår – svampe – stege – vildt – dansk –