Til andestegen, til flæskestegen, til frikadeller, på en leverpostejmad eller hvad man nu syntes.
Kan spises både kold eller let opvarmet.
- 1 rødkålshoved
- 1 klat andefedt (eller smør)
- 2 appelsiner, reven skal og saften
- 1 stang kanel
- 3 stk. stjerneanis
- 4 stk. laurbærblade
- 120g sukker
- 3 dl. kirsebærsaft (koncentreret)
- 2 dl. rødvinseddike
- 4 dl. rødvin
- 1 spsk. havsalt
Syntes man et helt hoved er for meget på en gang, kan man rive noget af hovedet og bruge det i en salat.
![](https://usercontent.one/wp/opskrifter.adippe.dk/wp-content/uploads/2021/10/20211004_141232-1024x576.jpg)
Rødkålen snittes fint, i kort strimler.
Steges i smørret til den falder lidt sammen.
Alle ingredienserne kommes i gryden til rødkålen, gives et opkog.
Skal stå småkoge for lav varme i 1½ time. Må ikke koge tør, men væsken skal koge ind i kålen, justerer evt. med lidt rødvin.
Rødkålen skal være blank. Smag evt. til med lidt eddike, appelsinsaft, salt og/eller sukker til sidst i kogeperioden.
Kommes på skoldede og atamon skyllede glas.
dansk – tilbehør – kål – pålæg –